At shoppe bæredygtigt


Kan man egentlig det? 

Modebranchen er en af de mest forurenende brancher i verden. En branche der sætter sorte klimafodspor i vores miljø, men også rangerer lavt når det kommer til arbejdsforhold for produktionsmedarbejderne. 

Selvom forbrug i sig selv i min optik sjældent kan være bæredygtigt, så må jeg bare erkende at jeg ELSKER at forkæle mig selv, unger og mand med lækre nye ting i ny og næ. Derfor vil jeg gerne slå et slag for bæredygtig forbrug. Forbrug med omtanke.

Her kommer min liste over x ting du kan gøre for at være en mere bæredygtig forbruger.

1. Køb neutrale farver og snit
Drop de stærke farver og sæsonprægede mønstre og snit. Sandsynligheden for at du ikke har lyst til at bruge tøjet næste sæson er stor, hvis det føles umoderne.
Dress din lækre basisgarderobe op med lækre accessories og få trendkøb.

Shop kønsneutralt til ungerne, så de kan arve af hinanden på tværs af køn.
Elsker din datter også pink, glitter og Elsa? Dress hendes neutrale garderobe op med badges og strygemærker. Begge dele kan fjernes igen.

2. Køb kvalitetstøj
Kvalitet og pris hænger sammen. Pengene er dog hurtigt tjent hjem når tøjet kan bruges sæson efter sæson, og sælges videre når din familie er færdig med at nyde det <3 

3. Genbrug
Brug og genbrug tøjet. Lap mindre huller på knæ med lapper eller seje strygemærker. Og når den gamle bomuldstshirt er helt slidt op, kan den skæres i stykker og bruges til klude.

4. Tjek mærkningen af tøjet
Økologi er ikke bare økologi når det kommer til tøj. Tjek mærkningen og forhold dig kritisk til det du køber.
http://kemi.taenk.dk/bliv-klogere/miljoemaerker-faa-styr-paa-svanen-blomsten-og-alle-de-andre

5. Gå efter Europæisk producerede varer
Europæisk producerede varer er din garanti for at arbejdsmiljø og sikkerhed, samt miljøhensyn er overholdt.
Dertil kommer den kortere transportrute, inden blusen havner i dit klædeskab.